
Ni ud af 10 mellemstore virksomheder fortsætter investeringer i bæredygtighed. Det viser en ny rapport fra Grant Thornton International Ltd., Scaling Sustainability.
Rapporten, som er baseret på data fra mere end 15.000 mellemstore virksomheder på tværs af 35 markeder, viser, at midt-markedet spiller en afgørende rolle i den globale omstilling: Bæredygtighed ses i stigende grad som en kilde til vækst frem for en compliance-øvelse.
Nøglepointer fra rapporten:
- 86 % af virksomhederne vil fastholde eller øge deres investeringer i bæredygtighed.
- 54 % forventer, at indsatsen vil styrke langsigtet rentabilitet.
- 52 % forventer øget omsætning på længere sigt.
Investeringerne spænder fra vedvarende energi og CO₂-reduktion til diversitet, digitalisering og bæredygtige forsyningskæder.
Sender et stærkt signal
Rapporten fremhæver, at SMV'erne i midt-markedet ikke lader sig bremse af politiske tilbageslag. Tværtimod viser virksomhedernes indsats, at bæredygtighed er blevet en strategisk fordel – både kommercielt og i forhold til brand og konkurrenceevne.
"Rapporten viser tydeligt, at virksomheders bæredygtige omstilling er tæt forbundet med langsigtet profit og vækst. Virksomhederne investerer, fordi de kan se, at det skaber robusthed i usikre tider og åbner nye potentialer,” forklarer Irene Hvid, partner og leder af ESG-afdelingen i Grant Thornton Danmark og fortsætter:
”Det er et stærkt signal om, at bæredygtighed og forretning går hånd i hånd".
Få alle indsigterne i Scaling Sustainability
Hvordan kan Grant Thornton hjælpe?
Hos Grant Thornton hjælper vi med at integrere ESG i forretningsmodellen, uanset om I er producenter, håndværkere eller entreprenører.
Vi rådgiver om, hvordan ESG-krav kan omsættes til en konkurrencemæssig fordel – og bruges som løftestang for forretningsudvikling.