Den nuværende momshåndtering er både tung og dyr. Reglerne er komplekse og særligt virksomheder med aktiviteter, der krydser landegrænser, bruger tid, energi og penge på registreringer og angivelser i udlandet. Vores danske momslov er underlagt EU-lovgivningen på godt og ondt. Det positive er, at vi har ét fælles indre-marked. Omvendt er der to negative elementer: 1) At de regler, der er lagt ned over vores indre-marked, er forældede, og 2) at vi er 27 medlemslande, som skal blive enige – hvilket tager tid og gør systemet mindre agilt.
Nu har EU-kommissionen fremsat forslag til et nyt EU-direktiv; Et direktiv som skal indarbejdes i den danske momslov ved endelig vedtagelse. Ændringerne står til at skulle ske over de kommende år og vil påvirke alle os, der har med moms at gøre i det daglige.
EU-Kommissionens forslag blev offentliggjort den 8. december 2022 og kort fortalt følger:
Direktivet er i høring i de kommende måneder.
Ændringerne vil som nævnt ramme alle, der håndterer moms i det daglige. Årsagen er, at vi ser ind i helt nye digitale rapporteringsregler (DRR) og e-invoicing. Der snydes for mange momskroner hvert år. I 2020 vurderede man, at EU-landende samlet set gik glip af 93 milliarder EUR, heraf 4,7 milliarder EUR danske momskroner. Det danske momstab udgjorde således godt 35 milliarder DKK alene i 2020.
Man har fra EU’s side konstateret, at tabets omfang kan reduceres fra 15,2% af det samlede momsprovenue i medlemsstater uden krav om DRR til 8,6% i medlemsstater, der allerede nu har implementeret DDR. I DRR ligger blandt andet angivelse via SAF-T, e-invoicing og realtime reporting Der er altså ingen vej uden om: De nye regler stiller krav om digital omstilling, og disse krav rammer det danske skattevæsen, danske virksomheder og andre danske momsregistrerede. I det store hele kommer det os alle til gode (og ikke kun på EU-niveau). Eftersom kun 0,3% af momsprovenuet kanaliseres videre til EU, er der alene ud fra et dansk perspektiv god fornuft i at kigge ind i en mere digital håndtering af momsrapportering og fakturering, også selvom det indledningsvis koster investeringer og ressourcer.
Vi har nu kendt til ordningen ”OneStopShop moms” i nogle år efterhånden. Først for virksomheder der handler med udvalgte former for elektroniske ydelser, broadcasting og telekommunikation og dernæst for den bredere skare af særligt E-handels virksomheder, med salg til privatpersoner over internettet, for hvem OSS-ordningen trådte i kraft den 1. juli 2021.
Kort fortalt, så er det essentielle i ordningen, at en dansk virksomhed kan afregne moms i alle andre EU-lande via Danmark, herunder angive fx tysk og polsk moms via TastSelvErhverv og indbetale momsbeløbet til Skattestyrelsen, som så fordeler dette mellem de respektive medlemsstater. Der er én samlet angivelses- og betalingsfrist og momsangivelsen er den samme. I dag gælder ordningen kun for B2C-handel og i erkendelse af den tiltagende globale samhandel, ønsker man fra EU’s side at udvide OSS ordningen til også at gælde for handel mellem virksomheder på tværs af grænser i EU. Dette har den betydning, at man som dansk virksomhed kan nøjes med at registrere sig i ét EU land og således angive og betale momsen til andre EU-lande fra denne ene momsregistrering.
Slutteligt, udvider det nye direktiv pligten for platforme, herunder f.eks. formidlere af hotelovernatning, til, at disse skal opkræve og indbetale moms på vegne af den egentlige leverandør. Denne ordning er allerede i brug på andre områder; blandt gælder den for Amazon, E-bay og andre, der forhandler varer på vegne af virksomheder, som handler med privatpersoner. Årsagen er, at man ønsker at imødegå momstab, som følge af konkurser, manglende compliance m.v., som af forskellige grunde kan forekomme hos mindre virksomheder – heriblandt fordi momsreglerne for handel på tværs af landegrænser er komplekse.
Mindre virksomheder m.fl. med en lav momspligtig omsætning kan fortsat holde sig ”under radaren” forstået på den måde, at de kan undlade at registrere sig for moms, hvis momsregistreringsgrænsen på de pt. 50.000 DKK over en 12 måneders periode ikke overstiges. Ulempen er bare, at de heller ikke får adgang til momsfradrag for udgifter afholdt til deres momspligtige virksomhed og at momssystemets iboende neutralitetsprincip kompromitteres. Registreringsgrænsen for hvornår man skal lade sig registrere for moms varierer kraftigt EU-landene imellem. I dag er den laveste tærskel 5.000 EUR mens den højeste udgør 88.500 EUR. Det skaber konkurrencefordrejning, idet udgiften til håndtering af moms i SMV’er høj set i forhold til omsætningen.
Der er altså store ændringer på vej, og som med så meget andet er det rart at være på forkant. Hvis dette har vagt din interesse kan du læse mere her. Du er som altid også meget velkommen til at kontakte os, ved behov for nærmere drøftelse.
