Du er revisor og du holder af arbejdet med regnskab, revision og den relationsbaserede kunderådgivning. Samtidig er du nysgerrig på, hvad Danmarks 7. største revisionsselskab kan tilbyde og hvordan du kan blive en del af det.
Hos Grant Thornton i København søger vi flere dygtige revisorer, der brænder for faget og for stærke, tillidsfulde relationer.
Grant Thornton er en del af et globalt revisions- og rådgivningsnetværk med mere end 78.000 medarbejdere. Fra kontoret i Nordhavn arbejder vi tæt sammen, om at rådgive nogle af landets mest ambitiøse ejerledede og mellemstore virksomheder.
Vi tror på nærhed, faglighed og ægte samarbejde og vi skaber værdi ved at være tæt på kundernes hverdag, udfordringer og strategiske beslutninger.
Om rollen
Du får en ansvarsfuld og udviklende rolle i en virksomhed med internationalt udsyn.
Dine opgaver spænder bredt og kan bl.a. omfatte:
- Omstruktureringer og generationsskifter
- Køb og salg af virksomheder
- Procesoptimering og rådgivning
- Revision af mellemstore ejerledede selskaber og koncerner
- Arbejde inden for brancher som ejendoms- og byggesektoren, handel og produktion, liberale erhverv m.fl.
Din profil
Vi søger dig, der har mellem 1–5 års praktisk erfaring med revision. Har du drømme om videreuddannelse eller SR, bakker vi naturligvis op om det.
Du taler og skriver flydende dansk og engelsk og du kan kommunikere klart og professionelt med både kolleger, kunder og samarbejdspartnere.
Som person tager du ansvar og kan drive opgaver sikkert i mål, også når du skal bevare overblikket og der er mange deadlines i spil.
Du er nysgerrig, læringsparat og motiveret af at udvikle både dig selv og kunderne og du viser en naturlig interesse for kundens forretning samt evnen til at skabe tillid i relationerne.
Du møder andre med en positiv tilgang til samarbejde og bidrager til et stærkt fællesskab.
Hvorfor Grant Thornton
Hos Grant Thornton er vi ikke helt som de andre i revisionsbranchen. Vores kerneværdi er at være ’tæt på’ – tæt på vores kunder og deres hverdag, for det er dem, der former Danmark.
Her er nærvær ikke bare et ord, det er en arbejdsform. Vi er kendt for vores stærke fællesskab, uformelle kultur og korte afstande mellem kollegerne.
Du får en hverdag, hvor din faglighed betyder noget og hvor både tempo og trivsel går hånd i hånd.
- Et stærkt fællesskab, højt humør og faglig sparring
- En arbejdsplads, hvor trivsel og tempo går hånd i hånd
- Mulighed for at præge din rolle og udvikle dig fagligt
- Et revisionshus i vækst med moderne rammer i Nordhavn
Opstart: Efter aftale
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte TA Specialist Lea Laura Heidemann på tlf.: 3527 5133 eller mail lea.heidemann@dk.gt.com
Sådan søger du
Klik på ansøgningsknappen, upload dit CV og fortæl os, hvordan du kan gøre en forskel hos os.
Vi glæder os til at høre fra dig.