Aalborg – Fast stilling – Start efter aftale
- Motiveret regnskabsprofil, som ønsker at gøre en forskel for kunderne og sammen med kollegaerne
- Ønske om en hverdag med fokus på udvikling og optimering
- En del af et team som vægter faglig- og personlig udvikling højt
… lyder ovenstående interessant, så er det måske dig, vi søger til vores kontor i Aalborg!
Om stillingen
Hos Grant Thornton oplever vi en stigende efterspørgsel fra vores kunder, og derfor udvider vi nu vores erhvervsservice i Aalborg. Vi søger en erfaren regnskabskonsulent, som har lyst til at blive en del af opbygningen af et professionelt og stærkt erhvervsservice-team, hvor vi sammen sikrer høj kvalitet, effektivitet og værdiskabende kundeservice.
Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og faglig sparring vægtes højt, og hvor kulturen er præget af sammenhold, flad struktur og et uformelt arbejdsmiljø. Her løfter vi i flok, deler viden og hjælper hinanden – både fagligt og menneskeligt.
Som regnskabskonsulent vil du hurtigt få ansvar for egne kunder og opgaver. Du kommer til at arbejde med systemer som e-conomic, Uniconta samt relevante tredjepartssystemer til håndtering af bilag, projektstyring mv.
En typisk arbejdsdag vil inkludere:
- Løbende ansvar for egne kunder og planlægning af egen tid i forhold til deadlines
- Debitor- og kreditorstyring, herunder betalinger, fakturering og afstemninger
- Lønadministration
- Tæt dialog og rådgivning af kunder
- Tæt samarbejde med revisorer og øvrige kollegaer – herunder også digitaliseringsafdelingen
- Aktiv deltagelse i opbygningen af et stærkt erhvervsservice-team med fokus på kvalitet og vidensdeling
I løbet af de første tre måneder vil du gradvist få mere ansvar, så du bliver godt klædt på til at varetage din rolle bedst muligt. Vores forventning er, at du efter seks måneder arbejder selvstændigt med dine opgaver og bidrager aktivt til teamets fælles mål.
For at trives i stillingen, vil det være en fordel at du:
- Kan arbejde selvstændigt og er stærk i din kommunikation – både med kollegaer og kunder
- Er erfaren bruger af e-conomic
- Er dus med lønadministration, fx Danløn og Dataløn
- Er vant til at arbejde i Office-pakken
- Har et digitalt mindset og fokus på optimeringsmuligheder
- Har god regnskabsforståelse, herunder også styr på moms og EU-moms
- Trives i en hverdag, hvor der balanceres flere kunder på én gang
- Har lyst til at bidrage aktivt til opbygning og udvikling af et stærkt fagligt team
Vi arbejder målrettet efter
Hos Grant Thornton tilstræber vi et arbejdsmiljø, hvor både kollegaer og kunder føler sig værdsatte og respekterede.
I hverdagen betyder det, at vi:
- Er tæt på vores kunder og forstår deres behov
- Vægter åbenhed, ærlighed og gensidig respekt højt
- Arbejder for at skabe mest mulig værdi for vores kunder
- Leverer effektivt arbejde af høj kvalitet og til aftalt tid
- Prioriterer vidensdeling og faglig sparring i afdelingen
Det får du hos os:
- Egen kundeportefølje og stort ansvar
- Mulighed for at sætte dit præg på kultur og arbejdsgange
- Fleksibel hverdag med mulighed for hjemmearbejde
- Uddannelse både fagligt og personligt – blandt andet via vores eget interne akademi
- Frokostordning, sundhedsforsikring og feriefridage
- Et uformelt, socialt og professionelt arbejdsmiljø
- Mulighed for at udvide din rolle via samarbejde med andre afdelinger
- Gode sociale arrangementer
- Fokus på sundhed, herunder kost, motion og bevægelse
- Nybyggede, moderne kontorfaciliteter i Aalborg fra sommeren 2026
- Fri parkering ved kontoret
Desuden får du:
- En karriere i en udfordrende og ansvarsfuld stilling
- En central rolle i opbygningen af et stærkt erhvervsservice-team
- Relevante kurser og efteruddannelse – både indenfor det faglige og personlige
- Oplæring i nye systemer
- … og ikke mindst et uformelt, professionelt og inspirerende miljø med gode kollegaer
Vores mål er at skabe et team, hvor vi både leverer høj faglig kvalitet og har det sjovt sammen. Jeg oplever dagligt, hvordan kollegaer støtter hinanden, deler viden og tager ansvar – samtidig med, at vi har plads til livet uden for kontoret. Det gør hverdagen både motiverende og meningsfuld.
- Sten Kristensen, Partner
Ansøgning – helt uden klassisk ansøgning
Vi ved godt, at lange ansøgninger ikke længere er alles kop te.
Derfor kan du søge kort og nemt:
- Upload dit motiverede CV
- ELLER send en kort præsentation på LinkedIn til kontaktpersonen nedenfor
- ELLER ring helt uforpligtende og tag en snak
Vi tager løbende samtaler og ansætter, når vi møder det rette match.
Praktisk information
Arbejdssted: Danalien, Aalborg
Arbejdstid: 37 timer (fleksibel)
Opstart: Efter aftale
Kontakt:
HR Manager, Mie Juel Nyborg-Nielsen
Tlf.: 42 14 81 87
Mail: mie.juel@dk.gt.com
Klar til at tage næste skridt – med både ansvar, indflydelse og udvikling?
Så glæder vi os til at høre fra dig.