Begyndelsen af din karriere

Begyndelsen på din karriere hos Grant Thornton er starten på noget større.
Her får du mulighed for at udvikle dig fagligt, arbejde med spændende kunder og blive en del af et fællesskab, der hjælper dig godt fra studierne og ind i arbejdslivet. Hos os får du plads til at vokse – både professionelt og personligt.

Kickstart din karriere i Grant Thornton
At begynde sin karriere som trainee eller graduate hos Grant Thornton er mere end et job – det er starten på en faglig rejse, hvor du får et solidt fundament for resten af dit arbejdsliv.
Hos os får du mulighed for at udfordre dig selv, arbejde med spændende kunder og blive en del af en kultur, hvor du både bliver støttet og forventes at tage ansvar for din egen udvikling.
Der er høje ambitioner – både fra dig og fra os. Vi hjælper dig med at lykkes, men det kræver også, at du har lysten og viljen til at investere i din egen læring.
Livet som trainee i Grant Thornton
Som trainee i Grant Thornton starter du sammen med andre nye talenter og bliver en del af et stærkt fællesskab. Du lærer faget i praksis, får ansvar i takt med din udvikling og bliver mødt af kolleger, der hjælper dig godt ind i både arbejdet og kulturen.
Du får også tilknyttet en mentor, som guider dig gennem de første måneder og giver sparring på både opgaver, læring og hverdagen hos os – hvor intern undervisning og tæt kundekontakt er en naturlig del af din udvikling.


En kultur med plads til dig
Kulturen hos Grant Thornton er jordnær, imødekommende og præget af en stærk holdånd. Vi værdsætter forskellighed og ved, at vi bliver dygtigere af at se tingene fra flere perspektiver. Derfor har Grant Thornton Danmark også forpligtet sig til Dansk Erhvervs Diversitetspagten og arbejder målrettet for at skabe en arbejdsplads med diversitet i både teams og ledelse.
Her bliver du mødt med respekt, hjælpsomhed og oprigtig interesse – og du får plads til at udvikle dig både som fagperson og som menneske.
Grant Thorntons interne akademi
Hos Grant Thornton investerer vi i din udvikling. Vores interne akademi tilbyder målrettede programmer, der styrker dine faglige, kommercielle og ledelsesmæssige kompetencer gennem hele din karriere.


Bliv en del af holdet
Vi vokser – og er altid på udkig efter nye kolleger til vores ni kontorer i Danmark. Udforsk vores ledige stillinger, eller send os en uopfordret ansøgning.

Har du spørgsmål?
Vores HR-team står klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til en ledig stilling, rekrutteringsprocessen eller dine karrieremuligheder hos os.