40 år i revisionsbranchen giver perspektiv. Jan Tønnesen blev statsautoriseret revisor i 1986. I dag ser han tilbage på det, der har ændret sig mest i branchen – og det, som slet ikke har ændret sig.

 

40 år som statsautoriseret revisor

Selv efter 40 år som statsautoriseret revisor glæder Jan Tønnesen sig stadig til at gå på arbejde.

 

Vækkeuret ringer gerne mellem klokken fem og seks. Kort efter sidder han ved computeren med dagens første mails, inden turen går mod Grant Thorntons kontor i Nordhavn, hvor han fortsat er aktiv som både statsautoriseret revisor og partner.

Jan Tønnesen

Den største forskel fra dengang til i dag

Jan er blandt de første 200 statsautoriserede revisorer i Danmark – og stadig aktiv som partner. I år markerer han 40 år som statsautoriseret revisor og samlet set mere end 50 år i branchen.

 

Det er der kun ganske få, der kan sige.

 

Gennem Jans karriere har revisorbranchen udviklet sig markant. Da han fik sin statsautorisation for 40 år siden, så branchen anderledes ud.

 

Spørger man den erfarne revisor, hvad der er den største forskel på dengang og i dag, tager han sig et øjeblik til at tænke, inden han svarer:

 

”For 40 år siden købte jeg mig ind i et lille revisionsfirma. Det kan du ikke gøre på samme måde i dag,” fortæller han og uddyber:

 

”Konkurrencen er hårdere, kravene til compliance er langt større, og kunderne efterspørger i højere grad specialiseret rådgivning om skat, IT-sikkerhed, ESG og andet, som dansk erhvervsliv skal forholde sig til. Der er kommet meget ny lovgivning de sidste 40 år, som berører revisionen. Samlet set er de forhold næsten umulige at løfte for et lille revisionsfirma.”

 

Udviklingen har også ført til en markant konsolidering i branchen, forklarer Jan Tønnesen:

 

”Derfor har vi også set en høj grad af konsolidering i branchen, hvor de mindre revisionsvirksomheder er blevet en del af de store revisions- og rådgivningshuse. Dels for at blive en del af et større setup, men også for at lade forretningen overleve,” siger han. 

Jan Tønnesen

 

Måske endnu vigtigere i dag

Selv om branchen har ændret sig, er én ting den samme for Jan:

 

”For mig er det i dag stadig lige så vigtigt at være tæt på kunden, som det var dengang for 40 år siden,” fortæller Jan Tønnesen.

 

”I vores branche er det så vigtigt at kunne forstå den enkelte kundes virksomhed. Det tager tid at opbygge et kendskab til en kunde og de mange typer virksomheder, der findes i Danmark. For at få det kendskab er man nødt til at være tæt på kunden og kundens virksomhed,” siger han. 

Kernen er, at kunderne stadig har brug for den rette rådgivning for at kunne finde de bedst mulige løsninger.
Jan Tønnesen Partner og statsautoriseret revisor

Ifølge Jan er det måske endda blevet endnu vigtigere i dag, end det var for 40 år siden.

 

”Det er jo blevet så nemt bare at sætte et Teams-møde op i stedet for faktisk at tage turen ud til kundens kontor, produktion eller lager. Selvfølgelig er Teams smart, men hvis man aldrig kommer ud til kundens fysiske rammer, gør man sig selv en meget stor bjørnetjeneste som revisor og rådgiver.”

 

Besøgene giver nemlig også noget andet end faglig indsigt.

 

”På sådan nogle besøg har du meget bedre mulighed for at lære mennesket bag kunden at kende. Og omvendt finder kunden også ud af, hvilket menneske du er. I opbygger en relation, som aldrig kunne være opstået gennem et Teams-møde. Folk som mig lever jo af kundens tillid. Derfor er man også nødt til at gøre noget ekstra for at opbygge den tillid,” forklarer Jan.

Taknemmelig for at stå ved kundens side

En stor del af Jans arbejdsliv har været dedikeret til SMV-Danmark. Især arbejdet med ejerledede virksomheder har haft stor betydning for Jan Tønnesen.

 

”Det, der har fyldt mest i mit arbejdsliv, er alle de udfordringer, som kunderne kommer med. Nye opgaver, nye problemstillinger. Jeg har altid forsøgt at møde ind med engagement. Og så har jeg en evig lyst til at finde løsninger,” fortæller han.

 

Arbejdet med mange forskellige virksomheder betyder også, at man møder vidt forskellige situationer.

 

”Det kan være lovgivning, der sætter kunderne i en klemt situation. Eller hvis en skattesag ikke får det udfald, som man havde håbet på. Jeg har også oplevet kunder under corona, hvor hjælpepakkerne ikke hjalp, som de burde. Der kunne min retfærdighedsfølelse godt blive udfordret, for jeg stod jo ved siden af mennesker, der kæmpede for deres livsværk, og så er det svært ikke også at blive påvirket af det,” siger Jan og fortsætter:

 

”Men hvis man virkelig ønsker at være tæt på sine kunder, er det jo et vilkår. Kernen er, at kunderne stadig har brug for den rette rådgivning for at kunne finde de bedst mulige løsninger. Og der er jeg meget taknemmelig for, at jeg har fået lov til at stå ved kundernes side i alle de år.”

 

Det tætte samarbejde med kunderne har også sat sit præg på arbejdslivet.

 

”Man får et tæt forhold til ejeren og virksomheden, fordi man er med både, når det går godt, og når der er udfordringer. Derfor har det altid været en stor tilfredsstillelse for mig at se kunderne udvikle sig og få succes. Men til tider er det også svært at være i, når kunderne møder modgang eller hårde tider”.

Jan Tønnesen

Arbejdet med mange forskellige virksomheder betyder også mange forskellige problemstillinger.

 

”Det kan være lovgivning, der sætter kunderne i en klemt situation. Eller hvis en skattesag ikke får det udfald, som man havde håbet på. Jeg har også oplevet kunder under corona, hvor hjælpepakkerne ikke hjalp, som de burde.”

 

Her kunne retfærdighedsfølelsen godt blive udfordret, fortæller Jan.

 

”For jeg stod jo ved siden af mennesker, der kæmpede for deres livsværk, og så er det svært ikke også at blive påvirket af det,” siger han og fortsætter:

 

”Men hvis man virkelig ønsker at være tæt på sine kunder, er det jo et vilkår. Kernen er, at kunderne stadig har brug for den rette rådgivning for at kunne finde de bedst mulige løsninger – Og jeg er meget taknemmelig for, at jeg har fået lov til at stå ved kundernes side i alle de år”.