M&A - Rådgivning i forbindelse med frasalg eller opkøb af virksomhed
Vi har stor erfaring inden for alle aspekter af transaktionsprocessen – hvad enten det drejer sig om opkøb eller frasalg af virksomhed – og har særligt fokus på strategisk og finansiel rådgivning for ejerledere og SMV’er. Vi har indgående kendskab til, hvilke strategiske og finansielle fokusområder, der er afgørende for at sikre den optimale transaktion. Vi har ikke ét specifikt sektorfokus, men rådgiver inden for samtlige industrier.
Strategisk og effektivt salg af din virksomhed
I Grant Thornton Corporate Finance har vi de tekniske og holistiske forudsætninger for at tilbyde fuldt integrerede ydelser og hjælpe dig gennem hele transaktionsprocessen. Vi koordinerer hele processen i tæt samarbejde med virksomhedens øvrige rådgivere og hjælper dig med at formulere din strategi, evaluere dine muligheder, mindske dine risici og strukturere transaktionsprocessen med henblik på at sikre den optimale transaktion.
Helhedsorienteret processtyring
Vi agerer projektleder for hele transaktionsprocessen og professionel sparringspartner for både ejere, direktion og bestyrelse i din virksomhed, så I internt i virksomheden fortsat kan opretholde fokus på driften og på at levere på de målsætninger, som er centrale for, at gennemførslen af transaktionen sker under optimale betingelser.


Markedsindsigt og køberidentifikation
Vi vil benytte vores indsigt og erfaring til at anslå, hvad markedsværdien af din forretning er, samt identificere potentielle købere, som af strategiske årsager både er villige og i stand til at betale den rette pris for forretningen. De mest relevante købere kan være udenlandske, hvorfor vi igennem Grant Thorntons globale netværk, hurtigt kan få adgang til de vigtigste beslutningstagere, hvor end i verden de måtte være.
Optimal pris og sikker gennemførelse
Vores effektive salgsproces og vores forhandlingsfærdigheder sikrer en klar formidling af mulighederne ved opkøbet til potentielle købere samt den bedste salgspris for vores kunde. Vi er stolte af at følge kunden hele vejen ved at bidrage med vores indsigt og erfaring frem til og efter transaktionsafslutningen.
Selvom datoen for den ønskede transaktion måske ligger et pænt stykke ude i fremtiden, er det altid en god ide at påbegynde processen med sine rådgivere så tidligt som muligt, da det giver tid til at salgsmodne og hermed maksimere værdien af virksomheden, der ønskes solgt.

M&A procesbeskrivelse ved salg
Hvad end du står overfor et generationsskifte eller ønsker at finde en ny partner til at understøtte fremtidig vækst, er det altid en god ide at starte processen i god tid for at kortlægge motivationen for og forventningerne til et eventuelt salg. Vi hjælper med at vurdere de forskellige muligheder og skræddersyer i fællesskab med kunden den bedste løsning med udgangspunkt i den specifikke situation.
At klargøre en virksomhed til et potentielt salg, kræver god forberedelse og en grundig gennemgang af forretningsplan og muligheder i markedet. Gennem en grundig analyse af både kommercielle og finansielle aspekter, kan vi hjælpe vores kunder med salgsmodning af deres virksomhed med henblik på at skabe de bedste forudsætninger for et succesfuldt salg.
Det er vigtigt at kommunikere den rette equity story og fremhæve de vigtigste kommercielle aspekter over for en potentiel køber. For at kunne gøre dette, er det nødvendigt at få udarbejdet professionelt salgsmateriale af høj kvalitet, som bygger på dybdegående analyser af de faktorer, der skaber værdi i virksomheden. Vi sørger for at udarbejde alt salgsmateriale med henblik på at sikre interesse fra de rigtige købere og dermed optimale betingelser for at opnå de bedste vilkår i forbindelse med salget.
Vi hjælper kunden med at identificere alle relevante købere – både lokalt og globalt – baseret på kriterier som strategisk match og potentielle synergier, virksomhedskultur samt købekraft mv. Vi har gennem Grant Thorntons globale netværk med +6.400 M&A rådgivere på tværs af +150 lande ofte direkte adgang til de mest relevante købere, uanset hvor i verden de måtte være.
Vi står for alt kontakt til potentielle købere – fra indledende kontakt til slutforhandlinger, hvor vi præsenterer casen og løbende besvarer spørgsmål og forespørgsler fra interesserede købere. Derudover hjælper vi med at forberede ejere og ledelse på kritiske spørgsmål fra købere og øver præsentationsteknikker forud for selskabspræsentationer.
Et succesfuldt virksomhedssalg indebærer både at finde den rette partner til virksomhedens fortsatte rejse, og at virksomhedens tidligere ejere tilbydes attraktive vilkår i forbindelse med overdragelsen. Vi hjælper med at sammenligne og evaluere alle bud og forhandler på kundens vegne med henblik på at sikre de bedste transaktionsbetingelser.
Opkøb af virksomhed
Da det kan være udfordrende at skabe lønsom og organisk vækst i et konkurrencepræget globalt marked, er opkøb og markedskonsolidering ofte en attraktiv strategi for virksomheder, der ønsker at ekspandere hurtigt via nye produkter eller i nye geografiske markeder.
Strategisk afsøgning af markedet
Hos Grant Thornton Corporate Finance kan vi hjælpe dig på ethvert tidspunkt i din opkøbsproces. Hvis du har brug for hjælp til at afsøge det globale marked for potentielle opkøbsmuligheder, så står vi klar til at assistere dig. Her indleder vi altid vores samarbejde ved at få en grundig forståelse for vores kundes rationale bag et potentielt opkøb, hvorefter vi screener markedet og identificerer de mest relevante target-virksomheder i Danmark og globalt. Vi er vant til at arbejde under fuld diskretion og i konkurrence med andre potentielle købere. Vi kontakter potentielle virksomheder og forhandler de vigtigste betingelser for at sikre optimale vilkår for vores kunde.


Rådgivning gennem hele transaktionen
Hvis du allerede selv har fundet en potentiel opkøbsmulighed, men ønsker at involvere en rådgiver med kendskab til de forskellige aspekter af en transaktionsproces, står vi hos Grant Thornton også til rådighed. Da der i løbet af en opkøbsproces er mange overvejelser man skal gøre sig og mange svære beslutninger, der skal træffes, kan det være rart at rådføre sig med en professionel sparringspartner. Vi skaber værdi for din virksomhed ved at tilbyde strategisk og finansiel rådgivning gennem hele transaktionen - vi kan bl.a. bidrage med inputs i forhold til de strategiske tanker bag opkøbet, sparring omkring budprocessen, beregning af potentielle synergieffekter, identifikation af kommercielle og finansielle forhandlingspunkter, samt komme med inputs til struktur for den efterfølgende integration af den opkøbte virksomhed.
Finansiering og optimal kapitalstruktur
Vores rådgivning er fuldstændig, så hvis købet ikke kan finansieres af frie midler, kan vi også assistere i forbindelse med fremskaffelse af den nødvendige kapital. Vi giver indsigt i den optimale kapitalstruktur mellem egenkapital og fremmedkapital, da vi ligeledes har solid erfaring med rådgivning i forbindelse med gældsfinansiering.

