Folketinget har den 29. november 2016 vedtaget et lovforslag, som skærper reglerne om skattefri spaltning af selskaber og reglerne om sambeskatning ved konkurs.
Skærpelse af reglerne om skattefri spaltning
Baggrunden for lovændringen er en model, som indebærer en omgåelse af det 3-årige holdingkrav ved skattefri spaltninger uden tilladelse. Holdingkravet indebærer, at selskaber ikke kan sælge aktier i selskaber, der har deltaget i en spaltning uden tilladelse, før der er gået 3 år fra spaltningen.
Modellen kan i korte træk beskrives således:
Et selskab A ejer et selskab, D, og ønsker at frasælge en del af aktiviteten i D.
Ved en skattefri spaltning uden tilladelse vil A imidlertid være afskåret fra at sælge den udspaltede del af D i en periode på 3 år.
Hvis A i stedet etablerer to nye datterselskaber M1 og M2, sælger aktierne i D (skattefri datterselskabsaktier) til M1 og M2 og derefter gennemfører en skattefri spaltning af D uden tilladelse, så omfatter det 3 årige holdingkrav kun M1’s og M2’s aktier i det spaltede D, mens A kan sælge aktierne i M1 eller M2 umiddelbart efter spaltningen uden skattemæssige konsekvenser.
For at forhindre denne model er betingelserne for skattefri spaltning blevet skærpet, således at der ikke kan ske skattefri spaltning uden tilladelse, hvis der i en periode på 3 år forud for spaltningen er sket overdragelser af aktier i det indskydende selskab uden skattemæssig succession, dvs. overdragelser som ikke er sket som led i en skattefri omstrukturering eller en familieoverdragelse mv. med succession. Bestemmelsen vil dermed omfatte alle andre former for overdragelser, altså både selskabers skattefri overdragelser og personers beskattede overdragelser.
Lovændringen betyder derfor, at det forud for en skattefri spaltning uden tilladelse skal sikres, at der ikke i en periode på 3 år forud for spaltningen er sket nogen overdragelser af aktier i det indskydende selskab og vil i praksis betyde, at en lang række spaltninger, der efter de gældende regler kan foretages uden tilladelse, fremover vil forudsætte tilladelse fra SKAT. Lovændringen rammer således meget bredt og ikke kun den model, som Folketinget ønsker at forhindre.
Lovændringen har virkning for spaltninger med spaltningsdato 1.1. 2017 eller senere. I lyset heraf bør det overvejes at gennemføre skattefri spaltninger, der er under overvejelse, inden udgangen af december 2016, således at de kan gennemføres uden tilladelse.
Sambeskatning ved konkurs
Efter de gældende regler udtræder et selskab, der tages under konkursbehandling, af en sambeskatning med andre selskaber med virkning fra starten af det indkomstår, hvor konkursdekretet er afsagt.
Sambeskatningsreglerne betyder desuden, at et der for et selskab, som i løbet af året skifter koncernforbindelse, skal udarbejdes selvstændige indkomstopgørelser for henholdsvis perioden fra årets begyndelse og frem til koncernskiftet og for perioden fra og med koncernskiftet til årets slutning (såkaldte periodeopgørelser).
Landskatteretten har tidligere slået fast, at hvis et selskab tages under konkursbehandling efter det i årets løb har skiftet koncerntilknytning, så vil det for perioden inden koncernskiftet fortsat kunne indgå i en sambeskatning, mens det først udgår af sambeskatningen for perioden efter koncernskiftet, hvori konkursdekretet er afsagt.
Dette har imidlertid ikke været hensigten med reglerne, som derfor ændres således at reglen om at et selskab udgår af sambeskatningen i det år, hvori konkursdekretet afsiges gælder for hele det pågældende år, også selv om selskabet skifter koncerntilknytning inden det går konkurs.
Lovændringen har virkning for selskaber, hvor konkursdekret er afsagt den 1. januar 2017 eller senere. For selskaber, hvor konkursdekret er afsagt tidligere, gælder Landsskatterettens fortolkning af bestemmelserne dog fortsat.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.
Lærke Hesselholt
Head of TAX
Telefon: +45 35 27 52 40
Mail: Laerke.Hesselholt@dk.gt.com
Karsten Gianelli
Senior Tax Manager
Telefon:
+45 35 27 52 57
Mail: Karsten.Gianelli@dk.gt.com
