Mød Dennis J. Larsen

Ny Partner i Grant Thorntons Moms- og Afgiftsafdeling

Den 1. februar 2018 blev Grant Thorntons Skatteafdeling udvidet med en ny faglig stærk profil, da Dennis J. Larsen tiltrådte stillingen som Partner i Grant Thorntons Moms- og Afgiftsafdeling.

Dennis J. Larsen bor i Hillerød, og bruger sin fritid sammen med sin familie, og på at dyrke sport. ”Jeg har især en forkærlighed for cykling, så når der er tid til det, cykler jeg en tur på landevejene”.

Da Dennis J. Larsen var færdiguddannet i 1998, som Cand. Merc. Jur., blev han ansat i Told- og Skattestyrelsen. Her var han i 3½ år, hvor han især arbejdede med kontrol og indgivelse samt momsafgifter og lønsum. Herefter blev Dennis J. Larsen ansat i Skatteafdelingen hos Deloitte, hvor han bl.a. arbejdede med produktionsvirksomheder, den offentlige sektor, autobranchen, forsyningsselskaber mv.

Efter 16 år hos Deloitte ser Dennis J. Larsen frem til nye spændende udfordringer ved Grant Thornton, hvor han skal udvikle og drive Moms- og Afgiftsafdelingen. ”Jeg glæder mig til at skulle være en del af den spændende udvikling, der sker hos Grant Thornton lige nu”, fortæller Dennis J. Larsen.

Dennis Larsen har stor erfaring med moms og afgifter samt en bred viden indenfor indirekte skatter, registreringsafgift og energiafgifter, og har derfor mulighed for at levere en samlet rådgivning indenfor moms og afgifter.

Fokus
”Jeg vil arbejde hårdt på at styrke Grant Thorntons Moms- og Afgiftsafdeling. Min filosofi er, at jeg er til for at indfri kundernes ønsker og behov” siger Dennis J. Larsen.

Dennis J. Larsen er god til at identificere muligheder, og se hvor der kan gøres en forskel. Uanset om det er optimering af en virksomheds momsbetaling eller en gennemgang af virksomhedens afgifter.

Moms og afgifter kan være en betydelig udgift for din virksomhed, og vi hjælper gerne med at optimere, så du ikke belastes med mere end korrekt opgjort afgift og moms. Du er velkommen til at kontakte Dennis J. Larsen på mail Dennis.Larsen@dk.gt.com eller tlf. +45 35 27 50 27.