NYHEDER

Grant Thorntons Skatteafdeling opruster

Pr. 1. februar 2018 tiltrådte Dennis J. Larsen stillingen som Partner i Grant Thorntons Moms- og Afgiftsafdeling.

”Vi oplever en stor efterspørgsel på vores rådgivning og ydelser indenfor moms og afgifter. Vi er derfor glade for at kunne byde en faglig stærk profil som Dennis J. Larsen velkommen,” siger Lærke Hesselholt, Head of Tax i Grant Thorntons Skatteafdeling.

Dennis J. Larsen er uddannet Cand. Merc. Jur. og har de seneste 16 år arbejdet med moms og afgifter hos Deloitte. Inden sin ansættelse hos Deloitte var Dennis ansat i 3,5 år i Told- og Skattestyrelsen. Dennis Larsen har stor erfaring med moms og afgifter, herunder særligt indenfor forsyningssektoren, bilbranchen, oliebranchen, kraftvarmeværker og varmeværker. Dennis J. Larsen har en bred viden indenfor indirekte skatter og særligt inden for registreringsafgift og energiafgifter, og har derfor mulighed for at levere en samlet rådgivning indenfor moms og afgifter. 

Dennis J. Larsen er desuden beskikket censor på moms- og afgiftsområdet for Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Interview: Læs interview med Dennis J. Larsen her.