-
M&A transaktioner
M&A transaktioner
-
Børsnoteringer & kapitalmarkeds-transaktioner
Børsnoteringer og andre kapitalmarkedstransaktioner
-
Private kapitaltilførsler
Private kapitaltilførsler
-
Hvad er IT-revisorerklæringer?
Der findes forskellige typer it-revisorerklæringer. Læs hvad forskellen på ISAE 3000 og ISAE 3402 er.
-
ISAE 3402 – IT-revisorerklæring
En revisorerklæring af typen ISAE 3402 dokumenterer it-forholdene hos en virksomhed og fungerer ofte som bevis for, at virksomheden lever op til lovkrav og god it-skik.
-
ISAE 3000 GDPR – IT-revisorerklæring
En ISAE 3000 revisorerklæring er resultatet af vores gennemgang, der beviser om jeres virksomhed overholder databeskyttelsesloven (GDPR) som databehandler.
-
ISAE 3000 Cyber – IT-revisorerklæring
ISAE 3000 Cyber er en it-revisorerklæring der er relevant, hvis man ønsker at vise hvilke sikringsniveau virksomheden har i forhold til cybersikkerhedsrisici.
-
Forberedelsesforløb inden ISAE erklæringsarbejdet
Vi assisterer virksomheder i forløbet frem mod ISAE erklæringsarbejdet.
-
GAP analyser
For it sikkerhed kan GAP bruges til at påvise hvor der bør lægges ressourcer ift. hvor man gerne ser sin organisation være fremadrettet.
-
IT-rådgivning
Vi rådgiver både store og små virksomheder om alt lige fra håndtering af governance, risk og compliance (GRC), til spørgsmål om GDPR, udarbejdelse af it-sikkerhedspolitikker (informationssikkerhedspolitikker), implementering af NSIS eller NIS2.
-
ISO 27001/2 og ISO 27701
Vi hjælper med udarbejdelse af certificering omkring informationssikkerhed, hvor ISO 27001 er den mest anerkendte internationale standard.
-
NIS2 – rådgivning om implementering
Virksomheder og offenlige organisationer kan være omfattet af NIS2, hvis man anses for at være en del af Danmarks kritiske infrastruktur. Vi assisterer i arbejdet hen mod at blive NIS2-compliant.
-
NSIS – MitID/NemLog-in3
Udbydere af MitID skal have tilladelse fra Digitaliseringsstyrelsen, for at udbyde løsningen. Vi hjælper med formkrav og indhold til hvad der skal til for at blive godkendt.
-
It due diligence
Som it-revisorer er vi den uvildige part i it due diligence gennemgang ved virksomhedskøb, -salg eller -overtagelse. Vores detaljerede fagviden, fra det tekniske og det organisatoriske, gør, at vi ikke kun vurderer værdiansættelsen af hardwaren i virksomheden, vi vurderer mest af alt den forretningsmæssige værdi af systemerne.
-
Praktisk IT-sikkerhedsvurdering
Vi udarbejder praktisk IT-sikkerhedsvurdering til brug i virksomhedens it-funktion, men mest af alt til brug af direktion og bestyrelse.

Landsskatteretten afsiger kendelse i ny sag om beskatning af fri bil i virksomhedsskatteordningen.
Gode råd
På baggrund af kendelsen, som du kan læse mere om nedenfor, har vi følgende gode råd til at undgå beskatning af fri bil, hvis man anvender virksomhedsskatteordningen (”VSO”):
- Indfør en regnskabsmæssig opdeling af den samlede økonomi mellem virksomhedsøkonomi og privatøkonomi
- Vær opmærksom på, at når virksomhedsordningen påbegyndes, kan der ikke bogføres beløb på mellemregningskontoen
- Indgå leasingkontrakter privat
- Hvis bilen er købt – undlad at tage den med i bogføring og kapitalafkastgrundlag
- Betal leasingudgiften og driftsudgifter privat eller bogfør betalingen løbende som hævning i VSO - eventuelt på mellemregningen, hvis den er i ejerens favør
- Beregn den erhvervsmæssige del når året er gået og bogfør den på mellemregningen
Baggrund
En person havde leaset to biler og anvendte dem i både privat regi og i virksomhedsskatteordningen. De dertil hørende udgifter var løbende blevet bogført og betalt af virksomheden. Efterfølgende, ved endt regnskab, blev den private andel reguleret efter kørselsregnskabet og dermed anset som en privat hævning.
Landsskatterettens begrundelse
Landsskatteretten lagde vægt på, at ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen forudsættes det, at der sker en tydelig opdeling mellem den erhvervsmæssige og personlige økonomi. Derudover var det kontraktmæssige også afgørende i forhold til, om man skulle holde bilerne ude eller inde i virksomhedsskatteordningen.
Virksomheden betalte løbende alle driftsudgifter til de to leasingbiler. Yderligere blev kun ubetydelige brændstofsudgifter betalt i privat regi og bagefter hævet på mellemregningskontoen; De øvrige udgifter var blevet bogført på virksomhedsdriftskontoen. Da disse poster hverken var bogført som hævning fra indskuds- eller mellemregningskontoen, var de ved en fejl blevet behandlet som 100% fradragsberettigede erhvervsudgifter. I øvrigt fremgik det tydeligt af leasingkontrakterne, at aftalen var blevet indgået med virksomheden.
Hvis man derimod havde valgt at holde bilerne helt uden for virksomhedsskatteordningen, ville man have været nødsaget til at trække sit tilgodehavende, som man i øvrigt vil få mod sin virksomhed, fra mellemregningskontoen. Dette vil påvirke mellemregningskontoen i negativ retning, og derfor vil man være nødsaget til at indskyde penge for at udligne den negative mellemregningskonto.
På baggrund af det ovennævnte fandt Landsskatteretten, at bilerne ifølge virksomhedens bogføring regnskabsmæssigt har indgået i virksomhedsskatteordningen. Således blev de fremlagte opgørelser fra klagers repræsentant afvist, og dermed stadfæstede Landsskatteretten altså Skattestyrelsens afgørelse.
Vores kommentarer
Denne sag fremhæver, hvor vigtigt bogføringen kan være, i forhold til om der skal ske beskatning af fri bil. Hvis det er virksomheden, der afholder udgifterne til bilen, er det på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt, at der først foretages en opdeling af udgifterne i det endelige regnskab. Heller ikke selvom det måtte fremgå, at bilen er valgt placeret uden for VSO.
Således vil vi anbefale, at udgifter til blandet benyttede biler løbende behandles som en privat udgift. Ved årets udgang kan den erhvervsmæssige del af de samlede driftsudgifter så udgiftsføres i virksomheden og godskrives på mellemregningskontoen.
Måtte du have spørgsmål til sagen eller til anvendelse af fri bil i henhold til virksomhedsskatteordningen generelt, er du velkommen til at række ud til os.