Nyheder

Det kontantløse samfund: Snart slut med mønter og pengesedler?

Mønter og sedler har været en del af danskernes hverdag i århundreder, men mange har længe spået, det snart kan være slut. Men er et kontantløst samfund futuristisk fantasi eller nær virkelighed? Grant Thornton har spurgt Peter Schleidt, bankdirektør i Jyske Bank, der er en aktiv stemme i debatten om det kontantløse Danmark.


Engang rakte danskerne konsekvent ud efter mønter og sedler, når der skulle afregnes i butikken. Oftere og oftere er det dog betalingskort, MobilePay og andre nye betalingsmidler, vi finder frem i mødet med et kasseapparat.

Nationalbankens seneste analyse fra 2016 viser, at 20 pct. af private danskeres køb i dag klares med kontanter[1]. En 2018-analyse fra Danske Bank anslår, at kun 8 pct. af danskernes samlede køb i dag sker med kontanter[2]. Alligevel steg antallet af sedler i omløb fra 172,4 mio. stk. i 2017 til 176,5 mio. stk. i 2018, viser tal fra Nationalbanken[3].

”Hos Grant Thornton oplever vi en kraftig nedgang i mængden af kontanter ude hos vores klienter, da der ganske enkelt findes nemmere, hurtigere og sikrere måder at håndtere betaling på i dag. Derfor er det også paradoksalt, at antallet af sedler stiger, når alt tyder på, at danskerne omfavner nye betalingsmetoder,” fortæller Jan Tønnesen, partner i Grant Thornton.

Tallene sætter yderligere fut under debatten om det kontantløse samfund – og spørgsmålet om, hvorvidt det er futuristisk fantasi eller nær virkelighed?
 

Danmark halter efter andre lande

I 1983 så Dankortet dagens lys, og det har været essentielt for den teknologiske udvikling af betalingsmidler herhjemme. Faktisk bruger hver dansker gennemsnitligt et betalingskort 300 gange om året, hvilket er det højeste i EU[4]. Men selvom vi er europæisk duks på betalingskort, halter vi alligevel efter andre lande, når det kommer til at blive klar til at leve kontantløst.

”Vi kan kigge misundeligt mod vores naboer i Sverige, som har taget en langt mere proaktiv tilgang til det kontantløse samfund. De har erkendt, at kontanterne udfases før eller siden – og at man med fordel kan tage styring på den uundgåelige proces fra fysisk til digital betaling,” forklarer Peter Schleidt, bankdirektør i Jyske Bank, der som bank har været bannerfører for afskaffelsen af kontanter herhjemme.

Kigger man udenfor Europas grænser, har digitale betalingstjenester som WeChat Pay og Alipay allerede skubbet kontanter ud af flere kinesiske storbyer i en sådan grad, at de reelt nærmer sig kontantløse tilstande[5].
 

Kontanter rimer på kultur og økonomisk kriminalitet

De første danske mønter kan spores tilbage til 800-tallet, mens pengesedler blev taget i brug i 1700-tallet. Kontanter rimer altså på kultur og nationalklenodie, men også på økonomisk kriminalitet. ’Hvidvask’ blev i 2018 kåret til årets ord, og sort arbejdes andel af BNP steg fra 1,7 pct. i 2016 til 2,2 pct. i 2017, viser en rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed[6].

”Bankerne bekæmper aktivt hvidvask, og vi har selv over 200 medarbejdere i Danmark til at underrette myndighederne om mistænkelige aktiviteter. I 2018 var der i den danske banksektor 30.000 hvidvaskmistænkelige underretninger til en samlet værdi af 40 mia. kr. – og hovedparten af underretningerne om private vedrører kontanter, ” fortæller Peter Schleidt og fortsætter;

”Langt hovedparten af de mange kontanter i omløb er netop store pengesedler, der desværre kan bruges til lyssky formål, da betalingen er anonym. Men erstatter man kontanterne med digitale betalingsløsninger kan man komme den slags mistænkeligheder til livs, da de efterlader et digitalt fodaftryk. ”

Herhjemme har butikker i dag fået mulighed for at afvise kontanter om aftenen, mens det såkaldte ’kontantforbud’ fratager erhvervsdrivende muligheden for at modtage kontantbetalinger over 50.000 kroner – og desuden kræver indberetninger af kontantbetalinger over 8.000 kroner.
 

Simple digitale løsninger skal erstatte dyre kontanter

Kontanter er ikke kun et middel til svindel, de er også dyre og risikable at håndtere. Gennemsnitligt koster det 4,5 kroner at håndtere en kontantbetaling, mens det koster 2,4 kroner pr. dankortbetaling[7]. Kontanter giver også mulighed for bankrøverier og simple tyverier, hvorfor Jyske Bank og andre banker er blevet kasseløse og uden udendørs pengeautomater.

På modsatte fløj frygter kritikere, at den kontantløse udvikling vil ramme ældre, børn, hjemløse og andre, der ikke nødvendigvis er klædt på til at lave digitale betalinger. Andre peger på, at der skal være plads til at lave anonyme køb og advarer mod et overvågningssamfund. 

”Udviklingen skal selvfølgelig ske i et tempo, hvor vi får alle med. Men det kan sagtens lade sig gøre at lave simple digitale løsninger til alles behov – eksempelvis elektroniske wallets med et max-beløb, som kan bruges til at foretage anonyme betalinger. Det kræver dog en politisk velvilje, hvis vi skal nå at være med forrest i udviklingen,” forklarer Peter Schleidt.
 

Uenighed om tidshorisonten for det kontantløse samfund

Hos Nationalbanken anerkender man, at kontanter ser ud til at fylde mindre og mindre i vores liv, men afviser alligevel, at Danmark foreløbigt står på tærsklen til et kontantløst samfund. Blandt andet fordi op mod 34 pct. af danskerne benytter kontanter som opsparingsmiddel[8].

I Jyske Bank ser man dog et kontantløst Danmark inden for en overskuelig fremtid, uanset hvor meget man opsøger det. 

”Hvis vi ligesom Sverige tager beslutningen om at gå det kontantløse samfund i møde, er 2025 et meget realistisk bud. Fortsætter man den mere afventende stil og venter på det uundgåelige, er Danmark nok kontantløst i 2030 eller 2035,” slutter Peter Schleidt.  

 

Kilder:

[1] https://www.nationalbanken.dk/da/bankogbetalinger/betalingsraad/Documents/Betalingsraadet_Kontantrapport_juni_2016.pdf

[2] https://danskebank.com/da/news-og-insights/nyhedsarkiv/news/2019/25022019

[3] http://www.nationalbanken.dk/da/sedlerogmoenter/fakta/Sider/Default.aspx

[4] https://www.dr.dk/nyheder/penge/kontantloest-danmark-er-allerede-eu-duks-i-elektronisk-betaling

[5] https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-kina-betaler-man-med-mobilen

[6] https://www.rockwoolfonden.dk/artikler/sort-arbejde-er-steget-fra-2016-til-2017/

[7] http://www.nationalbanken.dk/da/bankogbetalinger/betalingsraad/Documents/Analyse_Betalinger%20mellem%20husholdninger%
20og%20virksomheder%20er%20blevet%20markant%20billigere.pdf

[8] https://www.fyens.dk/indland/Nationalbanken-Danmark-bliver-ikke-et-kontantloest-samfund-foreloebig/artikel/3328723