Ledige stillinger

Receptionist med sans for detaljen

København
Ansøg nu
Placering:
København
Jobtype:
Fuldtid
Jobtype:
Fuldtid

Dit smil er smittende, og du nyder at møde mange forskellige mennesker hver eneste dag. Du føler, at du er i dit rette element, når dit smil og din imødekommenhed er det første vores kunder, gæster og kollegaer møder, når de træder ind ad døren.

Hvilken uddannelse du har bag dig, er af mindre betydning, men du har et par års relevant erfaring – gerne fra reception og/eller kundeservice. Det er et ufravigeligt krav, at du både taler og skriver flydende dansk og engelsk. Som person er du udpræget udadvendt og meget servicemindet. Du er ansvarsbevidst, og når der er mange bolde i luften, griber du dem alle med et smil, og du er typen, der altid ”går det ekstra skridt”. Indgangen til jobbet kan være mange, det kan være, du er tidligt i din karriere, men det kan også være, du har erfaring med faget, men drømmer om mere faste arbejdstider.

Lys reception i moderne revisionshus

Hver dag har ca. 300 medarbejdere deres daglige gang i Grant Thorntons kontor i København, dertil kommer de kunder og gæster, der kommer på besøg. I vores reception er det vores fornemste opgave at sørge for, at alle får en god oplevelse, når de træder ind ad døren. I receptionen løser vi desuden en lang række spændende opgaver. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet komme til at indeholde:

  • Modtagelse af kunder, gæster og kollegaer
  • Telefonomstilling
  • Kopiering og posthåndtering
  • Bookning af mødelokaler
  • Bestilling af logovarer
  • Assistere med administrative opgaver fra huset
  • Ad-hoc opgaver

Du bliver en del af et lille team, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med en kollega om at få Grant Thorntons reception til at fungere og være med til at sætte smil på alles læber.

Vi tilbyder dig:

  • Arbejdstid i dagtimerne
  • Godt og uformelt arbejdsmiljø
  • En stilling på fuld tid
  • Fokus på work-/life balance
  • 5 feriefridage
  • Attraktive barselsforhold
  • Sundhedsforsikring
  • Mange sociale arrangementer
  • Fokus på sundhed, herunder sund mad, motion og bevægelse

Spørgsmål og ansøgning

Ansøgninger sendes elektronisk via ”Ansøg nu” knappen. Husk at vedhæfte:

  • Ansøgning
  • CV
  • Referencer
  • evt. eksamenspapirer.

1. samtale - videopræsentation
Vi screener løbende indkomne ansøgninger og som noget helt nyt vil vi afholde første runde af samtaler som en videopræsentation. Det vil sige, at vi henvender os til de ansøgere, som vi ønsker at se til 1. samtale og beder om at få tilsendt en video på højst 5 minutter. Vi giver naturligvis yderligere instruktioner hertil, når vi henvender os. OBS: en videopræsentation vil være et krav for at komme videre til 2. samtale.

2. samtale – face-to-face
De kandidater, som vi efter ”1. samtale – videopræsentation” ønsker at kalde til 2. samtale vil blive inviteret ind til en face-to-face samtale på vores kontor i Lautrupsgade 11, 2100 KBH Ø.

Vi kalder løbende til 1. og 2. samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt, Vi forbeholder os derfor retten til at tage opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.

Arbejdstid: 36,5 timer/ugen.

Arbejdssted: Lautrupsgade 11, 2100 København Ø.

Startdato: 5. januar 2026 eller efter aftale.

Startdato:

Da vi behandler ansøgninger løbende og kalder også løbende til samtale, opfordrer vi til at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.