Consultant

Jobtype: Fuldtid

Placering: København

Specialer: Revision & regnskab

Ansøg nu

Vi har travlt, og vi søger nu nye kolleger til vores transfer pricing-afdeling. Du har derfor den unikke mulighed at komme til at arbejde i en ny TP-afdeling med fuld fart på udviklingen, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på en nytænkende og innovativ kultur i en flad organisation med et stort socialt samvær, og hvor work-life balance vægtes højt.

Vi rådgiver vores store internationale kunder på transfer pricing-området, hvor ikke to arbejdsdage er ens.

 

Opgaver er der nok af, og af nogle kan nævnes

  • Løbende TP-rådgivning og risikovurdering.
  • Værdikædeoptimering i tæt samarbejde med kunder.
  • Udarbejdelse af TP-dokumentation.
  • Benchmarking analyser og andre økonomiske analyser.
  • Assistere kunder i forbindelse med TP-audits, hvor der lægges arm med Skattestyrelsen.
  • Løbende optimering af processerne for vores arbejde.

Vi går højt op i at være værdiskabende for kunderne, der typisk er større og internationale kunder og samarbejdspartnere, og vi deltager også i større internationale projekter på tværs af vores netværk i udlandet.

Du vil blive del af en ambitiøs skatteafdeling i høj vækst bestående af flere teams. Du vil hurtigt komme til at være i daglig kundekontakt, og du vil arbejde med direkte reference til vores Partner, Head of Transfer Pricing.

Du vil i høj grad selvstændigt skulle arbejde med planlægning, udførsel og opfølgning på opgaver, og du vil til dagligt skulle drive din egen portefølje af opgaver, som primært vil bestå af større internationale kunder. Du kommer således hurtigt til at udvikle din egen kundeportefølje, som du har ansvaret for.

 

Der er flere veje til jobbet

  • Du er uddannet cand.merc.jur., cand.oecon., cand.merc.fir., cand.merc.aud., cand.jur. eller lignende.
  • Kandidater med og uden erfaring vil kunne komme i betragtning til jobbet.
  • Det vil være en fordel, hvis du har forståelse for både juridiske og økonomiske discipliner.
  • Du er ambitiøs med et høj drive, og du kan således selv drive dine projekter.
  • Du er kvalitetsbevidst, udadvendt og serviceorienteret.
  • Det er et krav, at du er i stand til at kunne kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk på højt niveau.

Da TP aldrig står stille, ved vi, at der er behov for uddannelse, udvikling og faglig sparring. Det sikrer vi, og du får desuden muligheden for at arbejde sammen med vores kontorer rundt om i verdenen.

Det er vigtigt, at du bidrager til at fastholde og udbygge en god stemning, da dette betyder engagerede medarbejdere og glade kunder. Du er en holdspiller, vægter kvalitet, tager selv initiativ og har forståelse for, at der i nogle perioder kan være travlt. Samtidig har Grant Thornton stor respekt for, at du også har et privatliv, der skal udleves. Hos os er begrebet work-life-balance ikke kun et buzzword, men noget, som vi tager meget seriøst.

 

Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, kan vi til gengæld tilbyde

  • en karriere i en udfordrende og ansvarsfuld stilling i en internationalt orienteret virksomhed
  • nødvendig oplæring og relevante kurser/uddannelse
  • og ikke mindst et uformelt, sjovt og inspirerende miljø med gode kollegaer

Vi tilbyder bl.a.

  • Fokus på work-life-balance
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Fleksible arbejdstider
  • 5 feriefridage
  • Attraktive barselsvilkår
  • Sundhedsforsikring
  • Mange sociale arrangementer
  • Fokus på sundhed, herunder sund mad, motion og bevægelse

Arbejdstid: Fuld tid

Startdato: Efter aftale

 

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Head of Transfer Pricing, Christian Finco, på tlf. 29 80 76 64.

Du søger jobbet ved at klikke på ”Søg jobbet”-knappen. Husk at vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle referencer.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.