Jobtitel

Studentermedhjælper

Placering

København

Speciale / Funktion

Revision

Adgangskrav

Se stillingsbeskrivelse

Type af stilling

Deltid

Er du en dygtig talknuser og brænder du for revisorfaget?

… så er du måske vores nye studentermedhjælper på vores kontor i København.


I maven har du måske en spirende revisor og nu, hvor du skal til at læse på dit sidste år på dit HA-studie, kan du mærke, hvordan det kribler for at komme ud og få rigtige regnskaber mellem fingrene.

Du brænder for at få praktisk erfaring til at bakke den teoretiske ballast op, som du har opbygget gennem dit studie. Samtidig er du en stærk kommunikator, du taler og skriver flydende på dansk såvel som engelsk. I alt hvad du gør, er du ansvarsfuld, målrettet og ambitiøs.

Arbejdsopgaverne er alsidige, og omfatter administrative- og lettere revisionsopgaver, afstemninger og indberetninger - og du vil hurtigt få opgaver der kan løses selvstændigt.

Kan du genkende dig selv i beskrivelsen, så er det netop dig, som vi søger som vores nye studentermedhjælper. Du vil arbejde ca. 15-20 timer pr. uge fordelt efter aftale og vi er klar til, at du kan starte så hurtigt, som du har mulighed for.

Når du er færdig med din HA, er det tanken at du skal starte som revisortrainee pr. 1. september 2023.

”Vores kultur er uformel – vi er nærmest lidt som en familie”

Hos Grant Thornton er vi ikke helt som de andre i revisionsbranchen. Vores kerneværdi er at være ’tæt på’ – tæt på vores kunder og deres hverdag, for det er dem, der former Danmark.

Et godt arbejdsmiljø og god trivsel prioriteres højt. Omgangstonen er uformel og direkte. Det er vigtigt, at der er en god stemning på arbejdspladsen, da dette betyder engagerede medarbejdere og glade kunder - det vil sige en attraktiv arbejdsplads, som vi alle kan være stolte af, og hvor den enkelte medarbejder har mulighed for involvering og med­ind­fly­delse.

Vælger du en karriere i revisorbranchen, vælger du samtidig en karriere, der åbner mange døre. Det gælder, hvad enten du ønsker at fortsætte inden for branchen, og måske videreuddanne dig, eller på sigt kunne tænke dig at prøve kræfter med en anden branche.

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Rod Andersen på telefon 35275157.

Du søger jobbet ved at klikke på ”ansøg nu”-knappen. Husk at vedhæfte:

  • ansøgning, CV
  • eksamensbeviser/ foreløbige karakterer
  • eventuelle anbefalinger/ referencer.


Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere information

Lyder det som dig?

Ansøg nu