Jobtitel

Praktikant

Placering

Hillerød

Speciale / Funktion

Revision

Adgangskrav

Se stillingsbeskrivelse

Type af stilling

Praktikant

Er du studerende på Financial Controller-uddannelsen, og er du i efteråret 2021 klar til et praktikophold i et af Danmarks førende revisions- og rådgivningshuse?


Er du vild med tal – og er det revisordrømmen du gerne vil forfølge? Så er det måske netop dig, vi leder efter til et praktikophold på kontoret i Hillerød!

Hos Grant Thornton er vi ikke helt som de andre i revisionsbranchen. Vores kerneværdi er at være ’tæt på’ – tæt på vores kunder og deres hverdag, for det er dem, der former Danmark.

Vores primært ejerledede virksomheder i SMV-segmentet i hele landet, og dækker alt fra start-ups til mellemstore virksomheder, hvilket giver os en bred vifte af opgaver inden for forretningsområderne revision, økonomisk -og skattemæssig rådgivning.

Vi er en dansk revisions- og rådgivningsvirksomhed med internationalt netværk og er repræsenteret med mere end 55.000 ansatte i 140 lande. I Danmark er vi cirka 280 medarbejdere, og forventer at vokse yderligere inden for de nærmeste år. Vi har kontorer på Østerbro i København, i Hillerød og i Viby Sjælland.

Som praktikant hos Grant Thornton kommer du til at arbejde sammen med dygtige, engagerede kollegaer i et uformelt miljø. Du får afprøvet din teoretiske viden i en varieret hverdag, hvor du er en del af et dynamisk og professionelt team, og hvor vi vægter et lærerigt og udviklende arbejdsmiljø højt trods af travle og hektiske perioder. Undervejs i din praktikperiode støtter vi dig så vidt muligt i udarbejdelsen af dit studies afsluttende opgave.

Vi sætter en ære i, at vores arbejde er af højeste kvalitet, og at vi yder den bedste og mest dedikerede service til vores kunder – og vi forventer, at du gør det samme.

I praktikperioden har vi tillige mulighed for at se hinanden an for eventuel traineeansættelse, når du har afsluttet dit studie. Som trainee følger du GT Akademi, hvor du igennem 8 moduler undervises i grundlæggende revision, regnskab og skat m.v., samtidig med at du også læser HD ved siden af.

Vi forventer, at du er…

  • ansvarsfuld, målrettet og ambitiøs på både dine egne, kollegers, vores kunders og firmaets vegne
  • social og nærværende i forholdet til både kolleger og kunder
  • i besiddelse af en sund skepsis og kan sige fra og til
  • udadvendt, tillidsvækkende og god til at kommunikere

Periode og placering for praktikophold

Efterår 2021 på Nordstensvej 11, 3400 Hillerød
 

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til opholdet, er du velkommen til at kontakte HR chef Christina Bagge på mail job@dk.gt.com eller telefon 3527 5246.  

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt som et samlet pdf-dokument til job@dk.gt.com bilagt:

  • CV med foto
  • Eksamensbeviser / foreløbige karakterer
  • anbefalinger


Vi glæder os til at høre fra dig!

Yderligere information

Lyder det som dig?

Ansøg nu