Jobtitel

Løntrainee

Placering

København

Speciale / Funktion

Outsourcing

Adgangskrav

Se stillingsbeskrivelse

Type af stilling

Fuldtid

Løntrainee med start snarest muligt søges til et af Danmarks førende revisions- og rådgivningshuse

Er du vild med tal? Brænder du for at udvikle dig sammen med dine kollegaer? Så er det måske netop dig, vi leder efter til en af vores afdelinger.


Vi søger en løntrainee til vores Outsourcingafdeling i København - hos dygtige, engagerede kollegaer i et uformelt miljø. Hver dag er ny læring, og du vil hurtigt opleve, at du får kundeansvar og kommer med ud til kunder. Vi sætter en ære i, at vores arbejde er af højeste kvalitet, og at vi yder den bedste og mest dedikerede service til vores kunder – og vi forventer, at du gør det samme. Du vil blive en del af et dynamisk og professionelt team, hvor et lærerigt og udviklende arbejdsmiljø vægtes højt trods travle og hektiske perioder.

Grant Thornton er en dansk revisions- og rådgivningsvirksomhed med internationalt netværk, og er repræsenteret med mere end 55.000 ansatte i 140 lande. I Danmark er vi ca. 280 medarbejdere og forventer at vokse yderligere inden for de nærmeste år. Vi har kontorer på Østerbro i København, i Hillerød samt i Viby Sjælland – alle steder danner charmerende og moderniserede bygninger rammen for arbejdsdagen. Vores primære forretningsområder er revision, økonomisk -og skattemæssig rådgivning til især ejer­ledede virksomheder i SMV-segmentet. Vi leverer skræddersyede løsninger tilpasset den enkelte kun­de og er i alle vores relationer drevet af det personlige engagement.

Som løntrainee vil du stifte bekendtskab med mange forskelligartede opgaver, der omfatter all-round lønadministration, herunder blandt andet:

  • Lønadministration og lønbehandling fra A-Z
  • HR assistance, herunder refussionsansøgning mv.
  • Assistance ved nemID, e-boks og andre digitale adgange
  • Lønafstemning, e-indkomst afstemning, skattekonto og finansafstemning
  • Årsafslutning og årsafstemning
  • Arbejder med nationale og internationale kunder

Vi betaler for din videreuddannelse, og sørger samtidig for, at du får kombineret teori med praksis, så du udvikler dig bedst muligt.

Vores primære forretningsområder er revision, økonomisk -og skattemæssig rådgivning til især ejer­ledede virksomheder i SMV-segmentet. Vi leverer skræddersyede løsninger tilpasset den enkelte kun­des behov. I alle vores relationer stiller vi mennesker først, og vi er drevet af det personlige engagement.

Et godt arbejdsmiljø og god trivsel prioriteres højt. Omgangstonen er uformel og direkte. Det er vigtigt, at der er en god stemning på arbejdspladsen, da dette betyder engagerede medarbejdere og glade kunder - det vil sige en attraktiv arbejdsplads, som vi alle kan være stolte af, og hvor den enkelte medarbejder har mulighed for involvering og med­ind­flydelse.


Dine kvalifikationer

  • Du har netop afsluttet en gymnasial uddannelse, fx STX, HHX, HF, EUX, HTX, HG
  • Du kan begå dig flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt

Vi forventer, at du er…

  • ansvarsfuld, målrettet og ambitiøs på både dine egne, kollegers, vores kunders og firmaets vegne
  • social og nærværende i forholdet til både kolleger og kunder
  • i besiddelse af en sund skepsis og kan sige fra og til
  • udadvendt, tillidsvækkende og god til at kommunikere

Vi tilbyder dig…

  • ansættelse i en spændende revisionsvirksomhed i vækst
  • at indgå i et uformelt, sjovt og inspirerende samarbejde med gode kollegaer
  • attraktive forhold, herunder en god lønpakke samt talrige faglige og sociale aktiviteter

…… klik her, og se filmen om os

Startdato: Snarest muligt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Outsourcing Poul Hansen på mail poul.hansen@dk.gt.com eller telefon 35 27 52 48.

Ansøgninger sendes elektronisk til job@dk.gt.com og med Løntrainee i emnefeltet. Husk at vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle referencer – gerne i én fil. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send den gerne hurtigst muligt.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere information

Lyder det som dig?

Ansøg nu