Jobtitel

HR konsulent

Placering

København

Speciale / Funktion

HR

Adgangskrav

Se stillingsbeskrivelse

Type af stilling

Fuld tid – eller 30 timer/ugen

Er du vild med at rekruttere – og er du god til det?

Når du står op om morgenen, så glæder du dig til mødet med mennesker, du er energisk og udadvendt. Du kender til rekrutteringsprocessens faser fra A-Z, og du nyder at afholde jobsamtaler, hvor du får energi af at møde kandidater på deres karriererejse.

Du kommer med relevant uddannelse og erfaring med rekruttering – gerne intern rekruttering. Samtidig har du interesse for at arbejde bredt inden for HR området. Du har en positiv tilgang med andre, og du er ikke bange for at stille spørgsmål – heller ikke de svære spørgsmål, du forstår at være servicemindet overfor alle, både kandidater og kunder udad til, men også til kollegaer og partnere internt.

 

Primære opgaver vil være…

  • Udarbejde jobprofiler samt jobopslag, search og identificering af kandidater
  • Udsende tests og give feedback samt afholde samtaler
  • Deltage i aktiviteter, hvor vi møder nye talenter

Endvidere løses opgaver lige fra kontraktskrivning, kursus- og uddannelsesadministration til diverse ad hoc-opgaver, daglig kontakt med medarbejderne – og meget mere.

Du bliver en del af en mindre HR- afdeling, hvor vi i dag er 2 kollegaer – en HR chef og en HR konsulent, selv om vi er et lille team, så hygger vi os, vi værdsætter sparring, feedback og kommunikation.

HR chef Christina fortæller:

”Vi arbejder med hele HR-paletten, 2 dage er aldrig ens – uanset at der også er gentagelser i nogle af opgaverne. Vi kan planlægge vores dage, men kan ikke altid være sikker på, at vi når listen igennem; vores dør er nemlig altid åben til en spontan forespørgsel eller snak”

Når du oplever stemningen og huset, vil du mærke vores helt særlige og sociale kultur, hvor vi hjælper hinanden. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø, hvor dit engagement belønnes med ansvar og muligheden for at præge dine opgaver. 

 

Vi tilbyder … 

  • Fokus på work-/life balance
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Fleksible arbejdstider
  • 5 feriefridage
  • Fuld løn under barsel
  • Sundhedsforsikring
  • Mange sociale arrangementer
  • Fokus på sundhed, herunder kost, motion og bevægelse

 

Desuden får du:

  • en karriere i en udfordrende og ansvarsfuld stilling i en internationalt orienteret virksomhed
  • nødvendig oplæring og relevante kurser/uddannelse
  • og ikke mindst et uformelt, sjovt og inspirerende miljø med gode kollegaer

 

Arbejdstid:

Fuld tid – eller 30 timer/ugen

 

Startdato:

Efter aftale

 

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål konkret til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR chef Christina Bagge på telefon 35 27 52 46.  Ansøgninger sendes elektronisk via QuickApply. Husk at vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle referencer.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lyder det som dig?

Ansøg nu