Et nyt år på Borgen – kom til nytårskur med Besserwisserne

15 januar 2020

Endnu et spændende år er ved at være gået, ikke mindst politisk, og vi ser årsskiftet som en god anledning til at samle kunder og samarbejdspartnere og ønske godt nytår.

Kom med når TV2s politiske Besserwissere lægger vejen forbi Grant Thornton i København den 15. januar 2020 kl. 16.00-18.00.

Efter et dramatisk år i dansk politik gør de to politiske kommentatorer Søs Marie Serup og Noa Redington regnskabet op. Hvem vandt og hvem tabte? Og vigtigst: De kigger fremad ind i det nye år. Hvilke dagsordener vil fylde på Christiansborg? Vi stiller skarpt på klimadagsordenen, om der kommer en tidlig pension til Arne, hvad Mette Frederiksen egentlig tænker om dansk erhvervsliv, og hvad det hele betyder for dig og din virksomhed. Spørgsmålene er mange. Svarene er skarpe og med et glimt i øjet. Søs og Noa er tidligere spindoktorer for henholdsvis Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt og er i dag to af Danmarks mest respekterede politiske kommentatorer. De kender dansk politik, og de kender politikerne. 

Til at styre slagets gang har vi indkaldt nyhedsvært Lasse Sjørslev fra TV2 News. 

Der bliver rig lejlighed til at stille netop dine spørgsmål og få et godt grin, når morgendagens politiske agenda belyses.

Vi lader champagnepropperne springe, stiller kransekagen frem, og glæder os til et gensyn i det nye år.

Tilmeld dig nytårskuren her! Eller send dit navn til event@dk.gt.com.

Bemærk!
Tilmelding sker efter ”først til mølle” princip.

Sted
Stockholmsgade 45, 2100 København Ø

Grant Thornton
  • Stockholmsgade 45
  • 2100 København Ø
Tel: +45 33 110 220 Contact: