Jan Hetland Møller

Jan Hetland Møller

Jan Hetland Møller har stor erfaring inden for Corporate Finance og har siden 2001 været ansvarlig for Corporate Finance aktiviteterne i Grant Thornton Danmark.

Jan har været ansvarlig for adskillige nationale og internationale rådgivningsopgaver inden for virksomhedstransaktioner, herunder køb og salg, fusioner, omstruktureringer mv. Således har Jan betydelig erfaring med analyse af finansielle og driftsmæssige forhold, due diligence undersøgelser og værdiansættelse af virksomheder.

Endvidere er Jan optaget som Godkendt Rådgiver på First North og har rådgivet flere selskaber om forberedelse og gennemførelse af optagelsen på First North.

Herudover har Jan været en af pionererne inden for OPP (Offentligt Privat Partnerskab) i Danmark. Således har han været finansiel rådgiver i såvel udviklingen af OPP værktøjer som konkrete konsekvensvurderinger af OPP modeller.

Jan har et tæt samarbejde med Grant Thorntons Corporate Finance afdelinger i Europa, herunder den engelske OPP afdeling i London.