Hanne Søgaard Hansen er partner og direktør i skatteafdelingen, der er opbygget for, at specialister med bred erfaring og indsigt i skatte- og afgiftsspørgsmål kan præsentere vores klienter for helhedsløsninger og råd på et højt fagligt niveau.
Hanne er cand. jur. og har omfattende erfaring som tidligere topchef i Skatteministeriet, hvor hun beskæftigede sig med skat, moms og afgifter, såvel i national og som i international henseende.
Hanne er en kendt foredragsholder og har i en årrække været forfatter og redaktør på flere af de centrale bøger på skatte- og afgiftsområdet, ligesom hun har bidraget til den faglige debat gennem en lang række artikler til fagtidsskrifter. Hanne er nævnt i World Tax som en af Danmarks førende skattespecialister, og har i 2008 modtaget Magnus Prisen, der tildeles en skattespecialist, som har ydet et væsentligt bidrag til fremme af dansk skatteret.