Nyheder

Construction hjælper med stort projekt på Vesterport

Hos Grant Thornton arbejder vi fokuseret med forskellige industrigrupper, herunder Construction. Construction-industrien i Danmark omfatter ca. 53.000 virksomheder, både små og store, der beskæftiger sig med bygge- og anlæg samt de hertil knyttede ingeniører og arkitekter. Industrien er kendt for sin afgørende betydning for vækst og beskæftigelse i Danmark. Grant Thornton er allerede i dag stærk indenfor denne industri og har yderligere nedsat en Construction-gruppe med Claus Koskelin, Steen K. Bager, Per Lundahl, Morten Grønbek og Jacob Helly Juell-Hansen for at styrke vores fokus til gavn for os alle.

Et af de mere synlige resultater er, at Grant Thornton Construction er blevet udvalgt til at hjælpe med et nyt stort byggeprojekt på og omkring Vesterport Station. Projektet har fået en del omtale i pressen, da det medfører, at det nuværende Palads desværre må nedrives. I stedet bygges dog en helt ny og moderne Palads biograf - som Nordisk Film har lovet Grant Thornton bliver i VERDENSKLASSE.

På taget bliver der bl.a. udendørs biograf, ligesom der er offentlig adgang til det 100 meter høje tårn. Herfra bliver der en fantastisk udsigt over København. Illustration: WERK.
 taget bliver der bl.a. udendørs biograf, ligesom der er offentlig adgang til det 100 meter høje rn. 
Herfra bliver der en fantastisk udsigt over København. Illustration: WERK.


Byggeprojektet er på samlet 80.000 kvm., der udover 9.000 kvm. biograf omfatter to hoteller, kontorer, boliger og et lille by-teater.

Grant Thornton Construction sidder med i den øverste styregruppe og hjælper med de økonomiske, moms- og skattemæssige analyser og verifikationer af projektet i tæt samarbejde med WERK Arkitekter, COWI og LETT Advokater. Det er en meget spændende og udfordrende opgave, da kompleksiteten i at bygge over en togstation i drift er ganske stor.

 Hvis der er Construction-relaterede spørgsmål er i altid velkomne til at kontakte en af gruppens medlemmer.

Øvrige industrigrupper som Grant Thornton fokuserer på og arbejder med, kan du finde under "Brancher"