
Baggrunden for bestemmelser om revisionsudvalg er fremsættelsen af lovforslag af 27. marts 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som er national følgelovgivning baseret på 8. EU-direktiv om lovpligtig revision af årsrapporter.
Revisionsudvalg er relevante for danske børsnoterede virksomheder og økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om revisionsudvalg i virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Som udgangspunkt stilles der krav om etablering af revisionsudvalg, men under opfyldelse af visse forudsætninger kan revisionsudvalgets opgaver imidlertid varetages af den samlede bestyrelse.
Der stilles en række krav til revisionsudvalgets opgaver samt medlemmernes uafhængighed og kompetencer, som der nærmere er redegjort for i publikationen.
Bestemmelserne om revisionsudvalg skal have virkning fra førstkommende ordinære generalforsamling, der afholdes efter den 31. december 2008.
Vi står gerne til disposition for en uddybning af bestemmelsernes indhold, ligesom vi gerne deltager i drøftelser om etablering af et revisionsudvalg i deres virksomhed.
Nedenfor kan vores rapport om Revisionsudvalg i Danmark downloades.