
Revision af offentlige virksomheder kræver et særligt kendskab til den lovgivning der regulerer området.
Grant Thorntons klienter tæller en række offentlige institutioner og virksomheder, som f.eks. Nationalbanken og Folketinget. På langt de fleste områder kan revision og rådgivning i offentlige institutioner og virksomheder ske med udgangspunkt i de samme metoder og teknikker, som gør sig gældende for vores øvrige klienter.
Men på grund af den særlige lovgivning, som regulerer disse klienters virksomhed, er der dog en række områder, hvor vores assistance til disse klienter adskiller sig fra den assistance, vi yder vores øvrige klienter. Vi har derfor fundet det relevant at etablere en specialistgruppe, som besidder særlig stor viden om denne type virksomheder, og som hele tiden holder sig ajour med udviklingen i den lovgivning, der regulerer disse klienter.
Specialistgruppen for offentlige virksomheder er endvidere engageret i Foreningen af Statsautoriserede Revisorers udvalg for revision af offentlig virksomhed.