Den nye selskabslov medfører ændringer af årsregnskabsloven

 

Den nye selskabslov påvirker på flere områder den regnskabsmæssige behandling, og det har derfor været nødvendigt at tilpasse årsregnskabsloven. Ikrafttrædelsen af følgeændringerne til årsregnskabsloven er afledt af tidspunktet for ikrafttrædelse af de relevante bestemmelser i den nye selskabslov.

For regnskabsår, der starter den 1. marts 2010 eller senere

Ny definition på en koncern
Definitionen på en koncern ændres, så den fremover er i overensstemmelse med koncerndefinitionen i den internationale regnskabsstandard IAS 27. Dette medfører, at der fremover kan foreligge bestemmende indflydelse, selvom den bestemmende part ikke besidder nogen kapitalandele i selskabet. Ordlyden af den nye koncerndefinition er ikke fuld identisk med IAS 27, men bestemmelsen skal ifølge lovbemærkningerne fortolkes i overensstemmelse med IAS 27. Der er således ikke tiltænkt materielle forskelle.

Oplysninger om ledelseshverv
Oplysninger om de ledelseshverv, som en virksomheds bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre virksomheder, er udvidet. Oplysningspligten gælder fremover ledelseshverv i både danske og udenlandske virksomheder og uafhængig af virksomhedsform. Efter gældende bestemmelser skal der alene oplyses om ledelseshverv i andre danske aktieselskaber.

Mulighed for indregning af egne kapitalandele bortfalder
Årsregnskabslovens mulighed for indregning af egne aktier i balancen bortfalder. Køb og salg af egne kapitalandele skal herefter til- og fragå i de frie reserver under egenkapitalen til henholdsvis købs- og salgsværdi.

Lempelse for datterselskaber af statslige aktieselskaber
Datterselskaber af statslige aktieselskaber skal fremover aflægge årsrapporten efter den regnskabsklasse, som selskabet efter de normale regler hører til. Ifølge gældende bestemmelser skal datterselskaber af statslige aktieselskaber, uanset datterselskabets størrelse, udarbejde årsrapporten efter reglerne i den højeste regnskabsklasse - regnskabsklasse D.

Lempelser ved overgang til regnskabsaflæggelse efter ÅRL
Ved overgang til regnskabsaflæggelse efter årsregnskabsloven skal den pågældende virksomhed implementere årsregnskabslovens regler i lighed med en ændring i anvendt regnskabspraksis. Dette medfører fuld tilretning af sammenligningstal og indregning af en evt. ændringsdifference på egenkapitalen primo. Der er nu indsat en bemyndigelse i årsregnskabsloven, hvorefter Erhvervs- & Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der kan lette en overgang til regnskabsaflæggelse efter årsregnskabsloven. E&S har på nuværende tidspunkt ikke udnyttet bemyndigelsen.

Ændringer hvor tidspunktet for ikrafttræden fortsat er uvis

Selvfinansiering
Fremover vil det under visse forudsætninger være muligt at yde lån, sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk bistand til brug for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet.

Et selskab, som benytter sig af ovenstående mulighed, skal overføre et beløb svarende til udlånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand fra ”overført overskud” eller andre frie reserver under egenkapitalen til ”reserve for udlån og sikkerhedsstillelse”. Reserven for udlån og sikkerhedsstillelse er bundet og kan derfor ikke anvendes til udlodning eller formindskes med virksomhedens underskud. Ved nedbringelse eller ophør af udlånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand skal reserven dog formindskes i takt hermed.

Af lovbemærkningerne fremgår det, at reserven kan nedbringes ved efterfølgende udlodning af udbytte, såfremt kapitalejeren senest på balancedagen uigenkaldeligt har accepteret en modregning. Modregningen skal ske efter tilbageholdelse af udbytteskat.

Har et selskab foretaget sikkerhedsstillelse, som er i strid med selskabsloven, skal der fortsat reserveres et tilsvarende beløb under egenkapitalen, såfremt aftalen er bindende for selskabet. Hvis et selskab har ydet lån i strid med selskabsloven, skal lånet tilbagebetales straks, hvorfor oprettelse af en reserve i dette tilfælde ikke er aktuelt.

Bestemmelsen gælder for alle regnskabsklasser samt ved udarbejdelse af koncernregnskab. Det bemærkes, at der fortsat er forbud mod at yde lån m.v. til kapitalejere, selskabets ledelse og disses nærtstående.

Til top

Udskydelse af indbetaling af selskabskapital
Fremover er det ikke længere et krav, at selskabskapitalen er fuldt indbetalt på stiftelsestidspunktet. Det samme er gældende ved kapitalforhøjelser. Der skal altid indbetales minimum 25 % af den tegnede kapital. Der gælder dog følgende undtagelser:

• Et anpartsselskab skal altid indbetale minimum kr. 80.000 uanset størrelsen på anpartskapitalen. (Ny minimumskapital for anpartsselskaber på kr. 80.000. Tidligere minimum kr. 125.000)
• Er kapitalen tegnet med overkurs, skal den del af kapitalen, som kan henføres til overkursen, altid indbetales fuldt ud
• Hvis hele eller dele af kapitalen indbetales ved indskud af andre værdier end kontanter, skal den fulde selskabskapital indbetales.

Den del af virksomhedskapitalen, som ikke er indbetalt, kan præsenteres i årsrapporten enten som en bruttopræsentation eller en nettopræsentation.

Bruttopræsentation
Ved en bruttopræsentation fremgår den fulde virksomhedskapital som kapital i balancen. Den del af kapitalen, som ikke er indbetalt, indregnes som et tilgodehavende som regnskabsposten ”krav på indbetaling af virksomhedskapital”. Den ikke-indbetalte del af kapitalen fratrækkes overført overskud eller en anden fri reserve under egenkapitalen og overføres til regnskabsposten ”reserve for ikke-indbetalt virksomhedskapital”. Denne reserve kan kun opløses eller formindskes i takt med indbetaling.

Eksempel: En virksomhed stiftes ved kontant indskud. Samlet virksomhedskapital på kr. 150.000. Ej indbetalt kr. 45.000.

Nettopræsentation
Ved en nettopræsentation fremgår kun den del af virksomhedskapitalen, som er indbetalt, som kapital i balancen. Det skal dog tydeligt fremgå, hvor stor den samlede virksomhedskapital er, og hvor stor en del af denne der ikke er indbetalt. Denne oplysning kan vises i noterne. I lighed med bruttopræsentation fratrækkes den del af kapitalen, som ikke er indbetalt, i overført overskud eller en anden fri reserve under egenkapitalen og overføres til regnskabsposten ”reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital”.

Eksempel: En virksomhed stiftes ved kontant indskud. Samlet virksomhedskapital på kr. 150.000. Ej indbetalt kr. 45.000.
 

 
Valg af præsentationsmodel
Den enkelte virksomhed skal vælge den præsentation, som bedst afspejler betingelserne for den ikke-indbetalte kapital. Ved anvendelse af bruttopræsentation er det endvidere en forudsætning, at tilgodehavendet kan måles pålideligt. De internationale regnskabsstandarder (IFRS) omtaler ikke specifikt den regnskabsmæssige behandling af ikke-indbetalt virksomhedskapital. Af definitionerne kan det dog udledes, at udgangspunktet i IFRS er bruttometoden. Bestemmelsen gælder for alle regnskabsklasser samt ved udarbejdelse af koncernregnskab.

Ophævelse af kravet om visse oplysninger om storaktionærer
Oplysninger omkring et selskabs storaktionærer vil fremover være offentligt tilgængeligt i et nyt elektronisk ejerregister hos Erhvervs & Selskabsstyrelsen. Som følge heraf vil det fremover for visse regnskabsklasser ikke længere være et krav at medtage disse oplysninger i årsrapporten.

Bestemmelsen bortfalder alene for virksomheder i regnskabsklasse B og C. Virksomheder i regnskabsklasse D skal fortsat oplyse fulde navn og bopæl, for virksomheder hjemstedet, og den nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, som besidder aktier i selskabet, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 % af aktiekapitalens stemmerettigheder eller aktiernes pålydende værdi udgør mindst 5 % af aktiekapitalen, dog mindst kr. 100.000.

Til top

Vil du vide mere?

Såfremt du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om dette emne, er du meget velkommen til at kontakte vores leder af regnskabsfaggruppen:

Per H. Jensen
Partner, statsautoriseret revisor

E-mail