Ændringer til årsregnskabsloven

Forøgelse af størrelsesgrænserne for inddeling i regnskabsklasser

Størrelsesgrænserne for virksomheder i regnskabsklasse A-C er forhøjet. Dette medfører, at flere virksomheder rykker en regnskabsklasse ned med deraf lempeligere krav til årsrapporten som følge. F.eks. kan flere virksomheder undlade at aflægge koncernregnskab. Størrelsesgrænsen er identisk med den, som nu gælder for B virksomheder jf. skemaet nedenfor.

Regnskabsklasse

A

B

C (mellem)

C (stor)

 

Nu

Før

Nu

Før

Nu

Før

Nu

Før

Balancesum, mio.kr.

7

6

36

29

143

119

>143

>119

Nettoomsætning, mio.kr.

14

12

72

58

286

238

>286

>238

Antal ansatte

10

50

250

>250


Skift mellem regnskabsklasserne sker efter de hidtidige regler når 2 ud af de 3 grænser har været overskredet i 2 på hinanden følgende år. Ved fastlæggelse af regnskabsklasse anvendes de på vurderingstidspunktet gældende grænser både for indeværende år og sidste år.

Ikke krav om indregning af udviklingsomkostninger i balancen

Det er ikke længere et krav for mellemstore virksomheder at indregne udviklingsprojekter i balancen. Vær dog opmærksom på, at lovens generalklausul om at årsregnskabet skal give et ”retvisende billede”, fortsat er gældende.

En eventuel ændring fra at indregne udviklingsprojekter i balancen til at indregne i resultatopgørelsen vil være at betragte som en ændring i anvendt regnskabspraksis, med deraf følgende krav om tilpasning af sammenligningstal og korrektion af den akkumulerede effekt på egenkapitalen.

Ændringer til præsentations- og oplysningskrav

Regnskabsklasse

B

C(m)

C(s)

D

Oplysningskrav om gennemsnitlige antal ansatte ophæves

X

 

 

 

Oplysningskrav om offentligt ejendomsvurdering ophæves

 

X

X

X

Præcisering af, at indregning af resultatandele efter indre værdis metode skal ske på én linie i resultatopgørelsen

X

X

X

X

Lempelse af krav til 5-års hoved- og nøgletalsoversigt ved 1. gangs udarbejdelse af koncernregnskab

 

X

X

X

Ændrede oplysningskrav vedrørende revisionshonorar

 

 

X

X

Fremover kun oplyse om transaktioner med nærtstående parter hvis disse afviger fra markedsvilkår, samt ændring i definitionen på nærtstående parter mv.

 

X

X

X

Nyt oplysningskrav om ikke-balanceførte arrangementer

 

X

X

X

Nyt oplysningskrav om redegørelse for virksomhedsledelse

 

 

 

X


Oplysningskrav om gennemsnitlige antal ansatte ophæves
Kravet er ophævet for små virksomheder (B). Oplysningskravet om gennemsnitligt antal ansatte gælder derfor nu kun for virksomheder i klasse C og D.

Oplysningskrav om offentligt ejendomsvurdering ophæves
Kravet er ophævet for virksomheder i regnskabsklasse C og D. Kravet er tidligere ophævet for regnskabsklasse B.

Præcisering af, at indregning af resultatandele efter indre værdis metode skal ske på én linie i resultatopgørelsen
Med lovændringen er det præciseret, at indregning af resultatandele efter den indre værdis metode skal ske på én linje i resultatopgørelsen, som resultat af kapitalandele efter skat. Resultat af henholdsvis datter- og associerede virksomheder skal fortsat vises hver for sig i resultatopgørelsen. Sammenligningstallene skal tilpasses ændringen, ligesom der skal ske beskrivelse heraf i anvendt regnskabspraksis.

Lempelse af krav til 5 års hoved- og nøgletalsoversigt ved 1.-gangsudarbejdelse af koncernregnskab
Kravet om udarbejdelse af 5 års hoved- og nøgletalsoversigt ved førstegangs udarbejdelse af koncernregnskab (f.eks. ved overskridelse af størrelsesgrænserne for koncernregnskabspligt) er lempet således, at virksomheden i det første år alene skal vise 1 års sammenligningstal. I det andet år vises 2 års sammenligningstal og så fremdeles indtil 5-års oversigten er komplet.

Ændrede oplysningskrav vedrørende revisionshonorar
Det samlede revisionshonorar for virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D skal nu opdeles i følgende elementer:

  • Lovpligtig revision
  • Andre erklæringsopgaver med sikkerhed
  • Skatterådgivning
  • Andre ydelser.

Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) kan undlade at give oplysninger om revisionshonorar i selskabsregnskabet, såfremt virksomheden indgår ved konsolidering i et overliggende koncernregnskab, og der heri sker fuld oplysning og opdeling af revisionshonoraret.

Top

Fremover kun oplyse om transaktioner med nærtstående parter, hvis disse afviger fra markedsvilkår samt ændring i definitionen på nærtstående parter m.v.
Der skal nu kun oplyses om transaktioner med nærtstående parter, hvis disse ikke er indgået på markedsvilkår. Vær dog opmærksom på, at den grundlæggende forudsætning om væsentlighed fortsat er gældende. Oplysningerne skal nu indeholde en konkret beløbsmæssig angivelse.

Husk fortsat at registrere og dokumentere transaktioner med nærtstående parter bl.a. af hensyn til dokumentation af, hvorvidt transaktioner er indgået på markedsvilkår samt med henblik på overholdelse af dokumentationskrav overfor SKAT i relation til transfer pricing.

En virksomhed kan nu kun undlade at give oplysninger om transaktioner, som ikke er indgået på normale markedsvilkår, hvis transaktionerne er indgået imellem virksomheden og en eller flere af dens helejede dattervirksomheder. Dattervirksomheder er således ikke længere generelt undtaget fra oplysningskravet.

Definitionen af nærtstående parter svarer nu til definitionen i den internationale regnskabsstandard IAS 24 ”oplysning om nærtstående parter”. Dette medfører en udvidelse i kredsen af nærtstående parter, således at f.eks. nøglepersoner i ledelsen og nærtstående familiemedlemmer omfattes.

Nyt oplysningskrav om ikke-balanceførte arrangementer
Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal nu oplyse om finansielle arrangementer, som ikke er indregnet i balancen. Oplysningerne skal omfatte karakteren af og det forretningsmæssige formål med arrangementerne. Oplysningerne skal dog kun gives, hvis de er nødvendig for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stilling.

Store virksomheder skal tillige oplyse om sådanne arrangementers finansielle indvirkning på virksomheden. Herunder skal der oplyses om de risici og fordele, der opstår i forbindelse med sådanne arrangementer, hvis oplysningerne er nødvendige for at bedømme virksomhedens finansielle stilling.

Sædvanlige forretningsmæssige aftaler berøres som hovedregel ikke af det nye oplysningskrav, selv om arrangementerne ikke er indregnet i balancen. Dette omfatter almindelige aftaler om varekøb, anvendelse af underleverandører, indgåelse af samarbejdsaftaler med andre virksomheder, aftaler om anskaffelse af materielle og immaterielle aktiver m.v.

Nyt oplysningskrav om redegørelse for virksomhedsledelse
Der er tale om et nyt oplysningskrav gældende for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D.

Redegørelsen skal indeholde oplysning om:

  • Kodeks for virksomhedsledelse
  • Hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyrings-systemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen
  • Sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer m.v.

Andre ændringer

Regnskabsklasse

B

C(m)

C(s)

D

Ophævelse af krav om moderselskabsregnskab efter IFRS

X

X

X

X

Ophævelse af krav om revision af ledelsesberetningen

(X)

X

X

X

Bindingspligten i ÅRL § 38 for opreguleringer af investeringsaktiver og biologiske aktiver, der måles til dagsværdi, ophæves

X

X

X

X

Bindingspligten i ÅRL § 43a for kapitalandele, der måles efter indre værdis metode, præciseres

X

X

X

X


Ophævelse af kravet om moderselskabsregnskab efter IFRS
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS land, har pligt til at udarbejde deres eventuelle koncernregnskab efter IFRS. Det tidligere krav om udarbejdelse af moderselskabsregnskabet efter IFRS senest fra og med regnskabsår, der startede den 1. januar 2009 er ophævet. Moderselskabsregnskabet kan derfor nu frit aflægges efter enten årsregnskabsloven eller IFRS.

Børsnoterede virksomheder, der ikke er en koncern, skal dog fortsat anvende IFRS i selskabsregnskabet fra 1. januar 2009 

Ophævelse af kravet om revision af ledelsesberetningen
Kravet om revision af ledelsesberetningen nu ophævet. Revisor skal dog fortsat forholde sig til ledelsesberetningen. Dette sker ved, at revisor skal gennemlæse ledelsesberetningen med henblik på afgivelse af en udtalelse om, oplysningerne heri er i overensstemmelse med oplysningerne i årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Ophævelsen af revisionskravet ændrer ikke ved de gældende krav til indholdet i og kvaliteten af ledelsesberetningen eller ledelsens ansvar i relation hertil.

Som følge af ophævelsen af revisionspligten af ledelsesberetningen omfatter begrebet ”retvisende billede” nu kun de dele af årsrapporten som er underlagt revisionspligt, dvs. den del af årsrapporten som benævnes ”årsregnskabet”. For ledelsesberetningen anvendes nu begrebet ”retvisende redegørelse”.

Bindingspligten i ÅRL § 38 for opreguleringer af investeringsaktiver og biologiske aktiver, der måles til dagsværdi, ophæves
Virksomheder, der som hovedaktivitet udøver investeringsvirksomhed, og som vælger løbende at regulere aktiverne til dagsværdi, er således ikke længere pligtige til at binde opreguleringer af aktiverne til ændret dagsværdi i reserverne. Herved kan opskrivningerne danne basis for udlodning af udbytte, idet disse fremover er frie reserver.

Husk at der fortsat ikke kan trækkes midler ud af virksomheden ud over, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og eventuelt koncernens finansielle stilling.

Bindingspligten i ÅRL § 43a for kapitalandele, der måles efter indre værdis metode, præciseres
Der er med ændringen præciseret, at det er den akkumulerede nettoopskrivning, der skal bindes vedrørende kapitalandele i datter- og associerede virksomheder, der måles efter indre værdis metode.

Top

Redegørelse for samfundsansvar

Virksomheder i regnskabsklasse C(stor) og D skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar.

Samfundsansvar omfatter virksomhedens frivillige integration af hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i virksomhedens forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.

Redegørelsen skal indeholde oplysning om virksomhedens politikker for samfundsansvar, hvorledes politikkerne omsættes til handling, en vurdering af hvad arbejdet med samfundsansvar har medført i regnskabsåret samt eventuelle forventninger til det fremtidige arbejde med samfundsansvar. De omfattede virksomheder er ikke pålagt at have politikker om samfundsansvar, men virksomheder som ikke har indført sådanne politikker, skal oplyse dette i ledelsesberetningen.

Redegørelsen skal gives enten i tilknytning til ledelsesberetningen, i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside.

For virksomheder, som aflægger koncernregnskab, er det tilstrækkeligt at oplysningerne gives i koncernregnskabet. Dattervirksomheder kan undlade oplysninger om samfundsansvar, såfremt kravene er opfyldt i modervirksomheden for den samlede koncern eller modervirksomheden er tilsluttet FN’S Global Compact eller FN’s Principper for ansvarlige investeringer og har udarbejdet fremskridtsrapport i overensstemmelse hermed. Alle virksomheder, som har udarbejdet fremskridtsrapport i henhold til FN, kan undlade oplysningerne som krævet i årsregnskabsloven og alene oplyse, at denne undtagelse er anvendt samt hvor fremskridtsrapporten er offentlig tilgængelig.

Vil du vide mere

Såfremt du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om dette emne, er du meget velkommen til at kontakte vores leder af regnskabsfaggruppen

Per H. Jensen
Partner, statsautoriseret revisor

e-mail